Holger Danske – Sabotage og likvidering, 1943-1945

|
01
dec. 2026 |
||
Frederiksberg Mariendal
|
||
|
Modstandsorganisationen Holger Danske var den største sabotageorganisation i Danmark under besættelsen. Den startede i foråret 1943 som en lille sabotagegruppe i Istedgade, men voksede, trods arrestationer og organisatoriske rekonstruktioner, til en organisation, der ved befrielsen kunne mønstre flere hundrede mand.
Selvom Holger Danske var dannet som en illegal sabotagegruppe, kom drab på danskere i tysk tjeneste – de såkaldte ”stikkerlikvideringer” - til at fylde mere og mere, som krigen skred frem. Flere af de mest kendte modstandsfolk var medlemmer af Holger Danske, bl.a. ”Flammen” og ”Citronen”.
Foredraget vil belyse Holger Danskes organisation, folkene bag og den illegale indsats med sabotager og likvideringer. Foredragsholderen, Peter Birkelund, der er tidligere arkivar og seniorforsker på Rigsarkivet, har skrevet flere bøger om Holger Danske og modstandsbevægelsen.
Mødet er et fællesmøde med Frederiksberg Rotary klub
3 minutter: John E. Nielsen
Sang: Sikke en voldsom trængsel, s.47

